Förbud mot burka och niqab träder i kraft i Danmark
Fakta: Forbud mod burka elefanthuer og kunstigt skæg 1. august træder tildækningsforbuddet - også kaldet burkaforbuddet - i kraft. Men hvad indebærer det? Onsdag den 1. august træder tildækningsforbuddet i kraft. Det kan medføre bøder, hvis man dækker ansigtet uden et "anerkendelsesværdigt formål". Her kan du blive klogere på, hvad forbuddet dækker over. * Hvad bliver ulovligt med tildækningsforbuddet? - Det bliver forbudt at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder. * Hvad er en "beklædningsgenstand"? - En beklædningsgenstand kan være hue, hætte, tørklæde, maske, hjelm, heldækkende dragt, kunstigt skæg og så videre. * Er der situationer, hvor det alligevel kan være tilladt at tildække ansigtet? - Ja, man må gerne tildække ansigtet, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål. Det kan være vintertøj, når det er koldt, kostumer og masker i forbindelse med karnevaler, fastelavn og halloween. * Er det et anerkendelsesværdigt formål at bære en beklædningsgenstand af religiøse årsager? - Religiøst begrundet brug af tildækkende hovedbeklædning anses kun for anerkendelsesværdigt formål i forbindelse med religiøse handlinger. * Hvad er straffen for overtrædelse af tildækningsforbuddet? - Overtrædelse af forbuddet vil som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 1000 kroner ved første overtrædelse, 2000 kroner anden gang, 5000 kroner tredje gang og 10.000 kroner fjerde gang og derover. Kilde: Justitsministeriet, Rigspolitiet.