Danmark klar til EM-semifinalen: Vinder 2-1 over Tjekkiet
EKTRABLADET
Vi skal ikke hjem – vi skal videre til Wembley!
De gjorde det i 1984, gentog kunststykket i 1992 og nu er Danmark for tredje gang i historien i en EM-semifinale.
2-1-triumfen over Tjekkiet i Baku blev grundlagt i første halvleg, hvor danskerne scorede i starten og slutningen af halvlegen. Først ved Thomas Delaney og siden ved Kasper Dolberg.
Det, der startede med to nederlag, er nu vendt med tre sejre i træk – mod Rusland, Wales og Tjekkiet – og udsigten til en EM-semifinale på fodboldens højborg – Wembley.
Revanche efter 17 år
Det er historisk, det er imponerende, og det er også lidt surrealistisk for Danmark at stå i en EM-semifinale efter at havde ’mistet’ der bedste spiller i den første kamp.
Men de rykkede sammen i bussen og viste, hvor langt sammenhold, vilje, moral og gejst kan bringe et landshold.
Danmark havde ellers tabt til Tjekkiet de to seneste gange, de har mødt dem ved en EM-slutrunde. I 2000 tabte danskerne 0-2, og fire år senere i EM-kvartfinalen vandt tjekkerne 3-0.